søndag den 26. juni 2011

Love Camp udfordrer Roskilde Festival

Denfri:

"Roskilde Festival har fået en snyltende og kommerciel fætter. Men måske er det på tide, at Nordens største musikfestival bliver udfordret. Bloggeren William Jansen mener, at Roskilde Festival er blevet værdikonservativ og ønsker Love Camp held og lykke."

http://www.denfri.dk/2011/06/love-camp-udfordrer-roskilde/#more-7442

tirsdag den 26. april 2011

Med et fast greb om rockmytologiens nosser

Projektforslag til Roskilde Festival 2011.

I 2009 skabte jeg værket ”Hullet og Bjerget” til Roskilde Festival:

http://www.information.dk/196177

I år vil jeg gerne bidrage med værket ”Monolith (who's next)”. En skulptur, der i lighed med "Hullet og Bjerget" aktiverer publikum.

”Monolith (who's next)” er en parafrase over den britiske rockgruppe The Who's cover til albummet ”Who's next”. På coveret ses gruppens fire medlemmer umiddelbart efter, at de har ladet vandet på en opadstræbende, nærmest søjleagtig betonklods (http://stevelundeberg.mvourtown.com/files/2009/10/The-Who-Whos-Next.jpg).



Skulpturen ”Monolith (who's next)” er en kopi af betonklodsen fra The Who's cover, og det er meningen, at Roskilde Festivals mandlige gæster – og kvindelige gæster med et særligt talent for at urinere – kan besørge op ad ”Monolith (who's next)”. Akkurat som The Who's medlemmer i sin tid urinerede op ad den betonklods, der er foreviget på gruppens cover.

Gæsterne på årets Roskilde Festival får ved hjælp af ”Monolith (who's next)” mulighed for at mime en del af rockhistoriens mytologi og samtidig komme af med vandet.

Skulpturen ”Monolith (who's next)” ophæver dermed skellet mellem rockstjerne og publikum, da publikum udfører en simultan handling, der har et rockmytologisk forlæg, men som i sin essens er ligeværdig.

Om aftenen oplyses skulpturen ”Monolith (who's next)” af en projektør, der skifter farve med jævne mellemrum.

Skulpturen ”Monolith (who's next)” kan enten placeres centralt på festivalpladsen eller i et udkantsområde, så skulpturen får en valfartsmæssig værdi og funktion.


Uwe Max Jensen

lørdag den 23. april 2011